top of page

Bliv instruktør

Går du med en drøm om selv at blive instruktør i det eneste danske trademarkede træningskoncept? I PWR! søger vi altid engagerede instruktører – enten til at undervise PWR! i centre eller til at opstarte nye outdoor lokationer forskellige steder i Danmark.

Alle kan blive PWR! instruktør. Det kræver bare, at du er interesseret i træning, kan koordinere arme og ben lidt og har lyst til at bruge tid på at lære de forskellige koreografier i vores online univers Homestyle.

Ved uddannelsen får du:

  • 8 timers workshop med læring om PWR!, teknikker, opbygning af timer osv.

  • Instruktørmanual som kan anvendes som opslagsværk

  • 1 sæt vægthandsker som anvendes under PWR! træning

  • 1 stk. langærmet T-shirt med instruktør påtrykt på ryggen

  • Adgang til alle vores træningskoreografier online

  • Certifikat som bevis for din uddannelse

  • Deltagelse i online instruktørnetværk

 

Outdoor PWR! instruktør

Ved opstart af ny outdoor lokation bliver du en del af vores Outdoor Team og vi hjælper dig med alt der handler om at starte lokationen. Så har du en god ide til lokation i en by, så tag kontakt til os. Sammen finder vi ud af, hvordan vi starter op bedst muligt lige præcis i din by. Vi anbefaler, at der afvikles outdoor hold 3 gange om ugen på en lokation, og at I er 2 uddannede instruktører til at ’bemande’ lokationen.

Hvis du uddanner dig til en af vores Outdoor PWR! instruktører er uddannelsen betalt af PWR! og dermed gratis for dig.

Du bliver efterfølgende ansat og aflønnet af PWR! i forhold til de timer du har på lokationen og har gennem din ansættelse som instruktør gratis adgang til alle vores træningsvideoer til opbygning af dine timer.

Indoor PWR! instruktør

Er du ansat i et træningscenter kan du også sagtens uddanne dig til PWR! instruktør og undervise i PWR! i det center du er ansat i. Det kræver dog, at det center du arbejder for har købt en online centeradgang til PWR! blokkene, så du har noget at undervise i.

Hvis du ikke er ansat i et center, som har lyst til at købe en centeradgang til vores virtuelle univers eller du er ansat i flere forskellige centre og gerne vil undervise PWR! i disse centre, har du mulighed for at købe din egen instruktøradgang til alle PWR! blokkene og dermed kunne opbygge dine PWR! timer i centrene.

Prisen for uddannelse til Indoor PWR! instruktør er 1.995 kr.

Instruktøradgang til PWR! blokke koster 199 kr. om måneden og du kan anvende alle vores blokke til undervisning så mange gange du har lyst. På den måde har du mulighed for at undervise på PWR! timer i flere centre og kan hele tiden være up-to-date med nye blokke og koreografier.

bottom of page